Dry-needling, Vital Horsens

Dette todages kursus har fokus på behandling af muskuloskeletale smertetilstande med nåle (dry-needling, DN). DN er en behandlingsmetode med akupunkturnåle, som er rettet mod ”tender- og triggerpoints” i det myofascielle væv. DN forudsætter diagnostiske færdigheder samt palpation og funktionstest, som har til formål at identificere neuromuskulære dysfunktioner. Herunder nålebehandling og opfølgning med målrettet øvelses- og træningsterapi

Sted: Vital Horsens, Centrum for Sundhed og Træning
Dato: 29. marts 2019
Tidspunkt: Lørdag - 8.10-16.00
Pris: 3500 kr (materiale og forplejning er inkl)
Tilmeldingsfrist: 17. marts 2019

Indhold og form

  • Patientsikkerhed og retningslinjer
  • Anamnese og klinisk undersøgelse
  • Diagnostik og behandling af kliniske smertetilstande med dry-needling teknikker
  • Integration af DN-behandling med manuel terapi samt specifik øvelses- og træningsterapi   
  • Behandling af diagnoser relateret til ryg og nakke samt ekstremiteter
  • Begrebsafklaring om ligheder og forskelle ved behandling med akupunktur, triggerpunktsakupunktur, intramuskulær stimulation (IMS) og forskellige dry-needling teknikker
  • Korte teorioplæg efterfulgt af superviseret færdighedspraktik og klinisk ræsonnering

Læringsmål

  • At kunne identificere muskuloskeletale smertetilstande og dysfunktioner, hvor DN kan være relevant og ikke-relevant
  • At kunne diagnosticere og behandle neuromuskulære dysfunktioner med akupunkturnåle
  • At facilitere klinisk kompetenceudvikling, så DN på enkel, sikker og rutineret vis kan anvendes i samspil med manuelle teknikker samt øvelses- og træningsterapi ved subakutte muskuloskeletale smertetilstande
  • At fremme rationel klinisk praksis, hvor patientpræferencer, klinisk ekspertise og evidens integreres     

Underviser: Bjarne Rittig-Rasmussen, MPT⚕PHD

Tid: 29-30. marts 2019 (8.10 til 16.00)

Sted: Vital Horsens, Centrum for Sundhed og Træning, Langmarksvej 85, 8700 Horsens

Pris: 3500 kr (forplejning og materiale er inklusiv)

Bemærk: Begrænset deltagerantal og samtidig er grunduddannelse i akupunktur en forudsætning

Yderligere information om dette kursus: Bjarne Rittig-Rasmussen